Kollegiets faciliteter

I og omkring kollegiet finder du alle de ting du har brug for som studerende. Ud over egnens skønne natur, finder du disse faciliteter:

Gratis internet

Kollegiet er forbundet til internettet med en stor 500 Mbit/s forbindelse, så du kan surfe, tjekke mail, chatte eller høre musik når du vil. Det er gratis at benytte internetforbindelsen og alle lejemål er udstyret med et netstik og trådløs netopkobling.

Satellit-tv

Indeholdt i din husleje, er prisen for alle digitale kanaler.

Toilet og badeforhold

Foto

I de fleste huse deler to beboere et badeværelse. Der er selvfølgelig eget badeværelse i lejlighederne.

Vaskekælder

Vi har en stor vaskekælder med 4 industrivaskemaskiner og en stor tørretumbler. I vaskekælderen finder du også to store tørrerum med tørresnore du frit kan benytte. Du får din egen nøgle til vaskekælderen og tørrerummene.

Der er gratis adgang til vaskemaskinerne.

Rundt omkring på kollegiets grønne områder er der opsat tørresnore.

Fælleskøkken

Der er et fælleskøkken i alle huse, med køleskab og kummefryser, og hvor der er plads til at spise, lave gruppearbejde, drikke kaffe, sludre, feste eller noget helt sjette.

De grønne arealer

Inde i gårdene, omkring gårdene og omkring kollegiet er der masser af plads til udendørsaktiviteter. I hver gård er der borde og bænke, og bag kollegiet har vi en vindafskærmet bålplads du frit kan benytte. Brænde kan du få hos pedellen.